Så blev jeg mor..

d.7/6-18 kl. ca 15.15 blev jeg mor ved planlagt kejsersnit. Det blev en lille velskabt pige på 3105g og 45 cm.

Det var virkelig en syret dag..

Nico og jeg havde fået af vide vi skulle møde op på hospitalet kl 9. Vi pakkede alle de babyting vi havde købt samt lidt ting til os selv da vi jo vidste vi skulle være der et par dage. Det ar virkelig underligt at sidde i taxaen og tænke: om ca 3 timer er vi forældre.

Desværre var der rigtig travlt på OUH den dag. Så det blev ikke kl 10 som vi havde regnet med. Vi lå og ventede, og ventede.. og jeg var fastende og tørstende. Virkelig ufedt.

Da klokken blev omkring 14 sagde jeg til en sygeplejerske om hun nu troede på det ville blive idag, da jeg selv ved at dagvagterne og dermed også de planlagte ting altid bliver udført i dagvagten inden kl 15. Hun var lidt i tvivl sagde hun. Men nej, hun troede ikke helt på det. Nivo og jeg lagde os i sengen og jeg blev lidt trist. ØV. Nu troede man lige. Jeg kan stadig huske jeg hører telefonen ringe ude i receptionen og jeg siger for sjov til Nico “Det er garanteret mig der bliver kaldt ned nu hvor vi har besluttet det ikke bliver idag..” 1 minut max senere kommer der en sygeplejerske løbende og siger SÅ er det nu. Shit. Jeg blev faktisk forskrækket og lidt bange. Nu havde jeg vænnet mig til tanken om at Nico og jeg skulle have en aften alene, æde Mcd og møde ind igen dagen efter. Men nej.

Tju hej med stress blev vi hentet og skulle afsted. Jeg var glad men også enormt skræmt. Nu sker det fandme lige om lidt. Det var så ikke den læge der skulle have lavet det, som har fulgt mig hele graviditeten der skulle udføre det, men en helt fremmed læge. Anæstesi lægen var os helt fremmed. Pis. Nu blev jeg pisse utryg.

Vi havde planlagt vi ville have hele hud mod hud pakken. Det betyder at man tager forklædet ned så jeg kan se at barnet bliver trukket ud og så kommer direkte op til mig. I alt den forvirring og ændring turde jeg ikke. Pis. Det ville jeg faktisk gerne have set. Men Leonora kom ud og kom op til sin far. Det var så stort. Hun var SÅ smuk. Jeg nåede at holde hende max 2 min, så gik jordemoderen og Nico ind og vejede og målte. Jamen ok hejhej. Lige bagefter siger en sygeplejerske “Ja der bliver liiiige skiftet lidt ud i personalet da der er vagtskifte” HVAD? Jeg ligger her, uden min mand, uden min datter og så skifter i lige ud, igen! Det var så øv. Heldigvis kom vi snart ind på opvågningen så jeg kunne ligge med min lille guldklump. Hun lå bare på mit bryst så vi kunne få amningen op og køre.

Lige pludselig IGEN! siger de at den opvågning lukker og vi derfor skal op på en anden. WHAT? Så vi kørte lige en lang tur nedenunder OUH. Fedt, og op til nye ansigter, igen.

Da jeg kom derop begyndte jeg langsomt at kunne mærke mine ben. Jeg havde sagt inden kejsersnittet at morfin mest gør mig skæv, end det tager mine smerter, og jeg gerne ville have catapresan i stedet for. Det havde ingen skrevet ned.

Lige pludselig kom en nok meget sød sygeplejerske og sagde hun lige skulle se til min mave. AV FOR HELVED! Jeg for op og skubbede hende væk. De skal mærke om livmoderen har trukket sig sammen. SHIT det gjorde ondt. og hun skulle gøre det hvert kvarter.

Jeg kunne slet ikke tage mig af Leonora. Jeg havde så vanvittigt ondt og var så skæv af al den morfin de blev ved med at gi mig.

Oppe på barselsafsnittet (ca 5 timer senere) gav de mig en ammebrik og Nico en kop med modermælkserstatning til Leonora. Hvorfor fatter jeg virkelig stadig ikke. Jeg måtte os selv sige jeg skulle op og gå og have mit kateter ud. Det mente sygeplejersken ikke hastede. Jeg ved ikke hvor hun har det fra. Derudover bad jeg om en pumpe så Leonora kunne have de bedste forudsætninger for at sutte og lidt mælk måske løb til. Det gjorde der, men det fik hun i kop. Igen, jeg ved ikke hvorfor..

Alt i alt, en meget syret dag. Med sindsyge smerter. Det er så skræmmende at det er det jeg husker bedst. ØV. Min stomi havde det fint under hele forløbet og gav ingen problemer overhovedet.

Jeg vil skrive lidt om da vi kom hjem i næste indlæg.

og husk… KEJSERSNIT ER IKKE DEN NEMME LØSNING, hvis man selv kan føde så skal man det. (Har spurgt flere som har prøvet begge dele og alle har sagt de ville helst føde selv.