Gravid med stomi… Hva så?

Når man søger på nettet efter graviditet og stomi er det meget sparsomt hvad man faktisk finder. Jeg tror ikke vi er så mange unge kvinder der har været gravide med stomi. Det var faktisk ikke heelt meningen at jeg skulle være gravid lige nu, men det blev jeg, kun 2 mdr efter jeg havde fået den anlagt. Jeg har ellers altid fået af vide af min tarmlæge at jeg nok skulle regne med at skulle kæmpe for det, det skulle jeg så godt nok ikke her første gang.

Jeg fik min stomi i juni og blev gravid i september. Det var lidt et chok, men stadig en god nyhed. Efter jeg havde fået stomien var jeg så glad! Jeg var ikke længere træt og jeg kunne passe mit job som sygeplejerske – og endda tage ekstra vagter!! Jeg besluttede mig derfor for at søge mit drømmejob på intensiv i Odense, og fik det. Det skulle så vise sig at jeg opdagede jeg var gravid inden jeg skulle starte der..

BOM! tilbage til start. Tilbage til at være træt. Det eneste der ikke var tilbage var smerterne. Men igen var jeg syg fra mit arbejde fordi min krop nu skulle lave et barn. Jeg var selvfølgelig glad, men det var hårdt. Jeg fik jo nemlig stomien så jeg ikke skulle sygemelde mig og være træt.

Jeg startede på intensiv, til dem som ikke ved det er det nok et af de sværeste steder at arbejde selvom man kun passer 1 patient. Der var rigtig meget jeg skulle lære og jeg skulle arbejde i alle 3 vagtlag. Jeg begyndte også her at være nødsaget til at sygemelde mig.

Når man er i uge 10 anbefaler man at man begynder på jern tilskud, så det gjorde jeg. Det var os december måned så uden at tænke over det spiste jeg clementiner. Det kan ikke anbefales. I en aftenvagt begyndte jeg at få lidt ondt i maven. Jeg registrerede det, men gjorde vagten færdig. Efterfølgende tog jeg til vagtlæge som konstaterede ingen tarmlyde. Altså, tarmslyng/stop i stomien. Jeg var indlagt i ca 4 dage og fik 2 skopier for at få gang i stomien. Det var et helvede og jeg hadede det! Det var lige præcis indlæggelser, smerter, opkast alle de ting der var grund til at jeg havde fået stomi, og nu lå jeg her igen. Jeg var virkelig træt af det. Oveni skulle jeg havde beroligende medicin og morfin for at holde det ud, og det var jo ikke godt for baby. Men må indrømme at jeg havde det SÅ dårligt, og havde ikke helt opfattet jeg var gravid så var lidt “ligeglad” bare jeg ikke havde ondt. Dem der har prøvet at have de mavesmerter kan måske forstå mig. Heldigvis kom der gang i maven igen, og jeg er siden begyndt på amino jern som ikke giver stop. Jeg er fuldtidssygemeldt, bliver fulgt tæt på OUH men har det rimelig godt. Jeg kan bare ikke passe et arbejde lige nu. Jeg vil skrive mere om tiden efter i mit næste indlæg. Tak fordi du læste med og håber du fik noget ud af det 🙂